Overgangsalder er ikke noget jeg har givet meget opmærksomhed nogen sinde i mit liv. Det er noget for ældre kvinder, ikke sandt? Og der er da lang, lang tid til endnu. Eller hvad?
Min søster er så småt i overgangsalderen. Hun er fem år ældre end mig. Min mor kom tidligt i overgangsalderen pga en sygdom der smadrede hele hendes hormonbillede, så hun kan ikke bruges som reference. Jeg kender ikke min mormors historie. Men man siger jo at den slags er arveligt, så mon ikke at jeg skal til at indstille mig på at det vil komme luskende hen over de næste år ligesom det har gjort for mig søster?
Det er da en ting som får mig til at føle mig gammel. Langt mere end tanken at jeg bliver 40 næste år.
Tænk at skulle til det med hedeture og rådent humør igen. Som om jeg ikke allerede har prøvet nok af det.
Recent Comments