Nej, I skal da ikke snydes for en update. Halvårig, men bedre end ingenting?
Den 5. maj kom Julie til verden. Hun er på alle måder den dimentrale modsætning til sin bror. Han er mørk og hun lys. Hen er vild og krævende, hun er rolig og nem. Hun er faktisk det nemmeste barn man kan forestille sig. Alting kører for os, tiden bare flyver afsted og jeg nyder helt vildt at være på barsel denne gang.
Foto af Små øjeblikke
Sidst var jeg ude i det rene amme-mareridt, men med Julie er det gået lige efter bogen. Hun kom suttende ud af maven og var rigtig god til det lige fra start. Og tænk så nem amning kan være når det bare funker. Og hvor hæsligt det er, når det ikke gør. Jeg havde på forhånd besluttet at give det en chance, men gøre meget kort proces hvis det ikke fungerede fra starten. Så på mange måder var det overraskende, når jeg netop havde forberedt mig på et flaskebarn. Men dejligt og meget bekræftende.
Jeg nyder at være så meget klogere, roligere og afbalanceret. Jeg er sjældent i tvivl om hvad der skal til for at stille damen tilfreds, jeg ved hvordan man får en rytme, og hvordan man får små børn til at falde til ro og i søvn. Jeg føler mig som en supermor med styr på det hele.
Godt nok er der travlt og noget at se til hele tiden med de to. Og Daniel fylder jo fortsat meget. Rigtig meget. Han er en bulderbasse, har enormt meget energi og larmer så ørerne nogen gange bløder. Men han er også en sød og hensynsfuld storebror, og selvom han og Julie måske ikke får så megen glæde af hinanden som legekammerater, så tror jeg måske at det kan gavne deres forhold på sigt at han er det større.
Tiden går vældigt hurtigt, og denne gang suger jeg det hele til mig i fulde drag.
