Julie suger ord til sig for tiden. Der var engang jeg troede at børn primært udviklede en kompetance ad gangen. Men det gælder bare ikke mine børn. Julie både øver sig motorisk - og kan nu selv klatre op i klatretårnet og køre ned ad rutsjebanen. Hvor sejt er det ikke? Hun er kun lige rundet de 1½. Hun knokler også på med trapperne, og VIL selv gå ned, med næsen fremad forstås. Heldigvis kan hun overtales til at holde i hånden.
Men sprogligt fræser hun simpelthen derudaf. MrJ mener at hun kommer til at tale som 2 årig hvis hun fortsætter sådan. Hun gentager alt hvad hun hører og ikke nok med det, har hun forståelsen med. Det viser hun med tydelighed ud af konteksten, i pegebøger osv.
I dag sad vi ved aftensmaden under den sædvanlige tumult: Daniel der brokker sig over maden, Julie der leger mere end hun spiser, og mig der er ved at være en anelse træt og derfor også har en kort lunte. Pludseligt råber Julie fra sin plads for enden af bordet: "¡Cálla! ¡Cálla!" (ti stille på spansk), og så peger hun på MrJ og siger: "Spis!!!"
Så er det at man føler sig en anelse truffet.
