Hundredehoens - Delux

Glædelig bagjul!

Jeg er tit ved at gå i stå med at skrive herinde. Mange gange tænker jeg at det er spild af tid, og jeg intet har at fortælle mere. Men så kommer jeg til at læse tilbage. F.eks. som i går da MrJ og jeg morede os med hvad Daniel kunne og gjorde da han havde nøjagtigt samme alder som Julie, og så kan jeg se at det er det hele værd. Det burde måske ikke ligge ude på nettet, men det er nu engang formen.

Vi har holdt jul hos mine forældre i Århus sammen med min søsters familie. Det gik ikke helt så vanvittigt som jeg havde forestillet mig, men vi var der også kun i to dage. Det var ok, hyggeligt, og børnene opførte sig pænt. Det største problem var nok MrJs dårlige humør - som jeg tror skyldes smerter i armene, men mere om det en anden dag. Julegaverne faldt i god jord, og specielt Daniel fik nøjagtigt de ting han havde øsnket sig hos julemanden i Tivoli.

Men faktisk er jeg en lille smule flov over denne jul. Vi har slet ikke gjort nok ud af det i år. Slet, slet ikke. Og det er lidt synd for Daniel og Julie. Hvis jeg skal komme med undskyldninger, så er der nok af dem: et hus i rod og ruiner, ekstrem travlhed på jobbet... men det er bare ikke godt nok. Næste år tager vi revanche, og jeg må starte i vældig god tid.

Julepige

Nu står den på to dage med arbejde for mit vedkomne og så holder jeg fri med ungerne igen.

Sygdom

Hånd-fod-mund sygdom, børnesår og skoldkopper. På een gang i vuggestuen. Eller måske kun skoldkopper plus noget andet. Lyder det mærkeligt? Det er det osse.

Sidste fredag slog Julie ud omkring munden. Det udviklede sig hurtigt til store røde plagmager med gule skorper. Hun havde også noget på fingerne og lidt på ørerne. Jeg ringede til lægevagten. De sagde svamp og ville ikke se hende da hun ikke havde feber (så meget for det syndhedssystem!). Om mandagen fik jeg hende til egen læge. Men først efter jeg havde talt med vuggestuen hvor to af børnene havde været til lægevagten (!) i weekenden og fået konstateret børnesår. Andre havde hånd-fod-mund sygdom. 

Egen læge syntes sårerne var atypiske og tog derfor en podning. Men vi blev sendt hjem med beskeden om at behandle det som børnesår med antibiotikacreme og holde Julie væk fra vuggestuen. I dag en uge efter er Julies hud helt normal igen. Og svaret på podningen er tilbage: ingen bakterier!

Så når det ikke var børnesår og heller ikke hånd-fod-mund sygdom, hvad filen var det så? Tydeligvis noget der smittede helt vildt da 80% af ungerne i vuggestuen fik det. Virus af en slags siger lægen. Hmmm. Herpes?

I de andre huse har de nu skoldkopper, så den har vi at se frem til i julen. Yeah! En af mine kollegaer mente at ungerne blev penslet med virus og bakterier et par uger før jul, så pædagogerne kunne afvikle ferie. Det er lige ved at jeg må give hende ret.

# før-efter #

Før:

Efter:

Vinter-camping i eget hjem

Det kan skam sagtens lade sig gøre. Man starter bare med en vandskade i september...

Tre måneder - det er egentligt ikke så længe. Eller hvad? Det er tiden vi har sprunget rundt på lægterne, haft tørremaskine stående og ligge totalt i byggerod. Indtil videre.

Vi er flyttet ind i stuen. Og i kasser på loftet. Vi laver mad på mobilt kogeblus fra Harald Nyborg, og i miniovnen fra vores kollegietid. Den har overlevet 20 år på loftet og virker stadig. Hvad skal man dog med induktion og dampovne, når det gamle sats stadig funker?

Køkkenbordet er en plade på to bukke. Inde i stuen, selvfølgelig. Ved siden af opvaskemaskinen (som ikke er tilsluttet) og køleskabet.  Mad og porcelæn er placeret rundt omkring. Og alting roder og jeg ved ikke hvor tingene er henne. Men vi får mad  hver dag. En eller anden form for mad i hvert fald.

Børnene tager det heldigvis pænt. De kan sågar finde ud af at springe fra lægte til lægte. Og så længe mor og far og ikke mindst Teletobbies er her, er verden jo næsten som den plejer at være. 

Men nu synes lyset. Vi er ved at få lagt nyt gulv. Og det bliver enormt pænt. Og så kan vi bestille køkken og begynde at tælle ned. Jeg glæder mig. Det bliver stort!