Jeg er tit ved at gå i stå med at skrive herinde. Mange gange tænker jeg at det er spild af tid, og jeg intet har at fortælle mere. Men så kommer jeg til at læse tilbage. F.eks. som i går da MrJ og jeg morede os med hvad Daniel kunne og gjorde da han havde nøjagtigt samme alder som Julie, og så kan jeg se at det er det hele værd. Det burde måske ikke ligge ude på nettet, men det er nu engang formen.
Vi har holdt jul hos mine forældre i Århus sammen med min søsters familie. Det gik ikke helt så vanvittigt som jeg havde forestillet mig, men vi var der også kun i to dage. Det var ok, hyggeligt, og børnene opførte sig pænt. Det største problem var nok MrJs dårlige humør - som jeg tror skyldes smerter i armene, men mere om det en anden dag. Julegaverne faldt i god jord, og specielt Daniel fik nøjagtigt de ting han havde øsnket sig hos julemanden i Tivoli.
Men faktisk er jeg en lille smule flov over denne jul. Vi har slet ikke gjort nok ud af det i år. Slet, slet ikke. Og det er lidt synd for Daniel og Julie. Hvis jeg skal komme med undskyldninger, så er der nok af dem: et hus i rod og ruiner, ekstrem travlhed på jobbet... men det er bare ikke godt nok. Næste år tager vi revanche, og jeg må starte i vældig god tid.
Nu står den på to dage med arbejde for mit vedkomne og så holder jeg fri med ungerne igen.
Recent Comments