Det kan skam sagtens lade sig gøre. Man starter bare med en vandskade i september...
Tre måneder - det er egentligt ikke så længe. Eller hvad? Det er tiden vi har sprunget rundt på lægterne, haft tørremaskine stående og ligge totalt i byggerod. Indtil videre.
Vi er flyttet ind i stuen. Og i kasser på loftet. Vi laver mad på mobilt kogeblus fra Harald Nyborg, og i miniovnen fra vores kollegietid. Den har overlevet 20 år på loftet og virker stadig. Hvad skal man dog med induktion og dampovne, når det gamle sats stadig funker?
Køkkenbordet er en plade på to bukke. Inde i stuen, selvfølgelig. Ved siden af opvaskemaskinen (som ikke er tilsluttet) og køleskabet. Mad og porcelæn er placeret rundt omkring. Og alting roder og jeg ved ikke hvor tingene er henne. Men vi får mad hver dag. En eller anden form for mad i hvert fald.
Børnene tager det heldigvis pænt. De kan sågar finde ud af at springe fra lægte til lægte. Og så længe mor og far og ikke mindst Teletobbies er her, er verden jo næsten som den plejer at være.
Men nu synes lyset. Vi er ved at få lagt nyt gulv. Og det bliver enormt pænt. Og så kan vi bestille køkken og begynde at tælle ned. Jeg glæder mig. Det bliver stort!
