I søndags blev Daniel 6 år gammel. Jeg må indrømme, at selvom jeg havde gjort mit bedste for at han kunne få en god dag, forholdene derhjemme taget i betragtning, så var det ikke helt optimalt.
Vi var nemlig i Århus hos mine forældre. Det var selvfølgeligt pænt af dem at påtage sig at holde Daniels fødselsdag. Men der var bare ting, hvor jeg blev nødt til at bøje mig, selvom jeg ikke syntes at deres ideer var i orden. Som at vi f.eks. fejrede Daniel om lørdagen i stedet for om søndagen. Nu mere jeg tænker over det, nu mere øv synes at det var. Det var sgu en ommer.
Daniel har endnu ikke haft vennerne til fødselsdag, for selvom vi ifølge planen skulle være færdige med køkkenet, så står vi stadig uden installerede hårde hvidevarer, bordplade og vask (don’t get me started on this!). Og det er altså heller ikke i orden. Når man har fødselsdag, så har man fødselsdag og ikke hverken dagen før eller efter. Det skal bare gøre bedre i fremtiden. Vandskade, campingkøkken eller ej.
Men Daniel er blevet 6 år, og han er bare ikke sådan en helt lille dreng længere. Der er ikke mange ting, han ikke kan selv. Binde snørebånd er en af dem, og det må vi måske arbejde lidt på. Han er en lille guttermand, og nogen gange er jeg bare ikke helt fair overfor ham. F.eks. skældte jeg ham huden fuld i går, da han havde gemt sig for mig i børnehaven, og jeg brugte mere end en halv time på at finde ham. For ham var det jo bare en leg, selvom det for mig handlede om at komme videre, få købt ind og lavet mad. Heldigvis blev vi gode venner igen senere på dagen.
Daniel har fortsat et ambivalent forhold til sin lillesøster. Nogen gange synes han det er ok at hun er der, og vil også godt lege lidt med hende. Men for det meste hader han hende: han ville ønske hun aldrig var født, og det er ikke så rart at høre på for hverken os eller hende. Jeg ville sådan ønske at de kunne være gode venner, men det er måske for meget forlangt.
Ellers er Daniel nu en sød dreng. Han er god til at hjælpe til og rydde op, og de ugentlige fredagspenge motiverer ham godt. Man kan jo diskutere hvornår det er det rigtige tidspunkt at indføre pligter og lommepenge, men vi er startet i det og det fungerer. Ingen opgaver er uløselige og han får gerne hjælp til dem. Som vores 7 minutters oprydning inden sengetid.
Der er stadig meget krudt i røven, og han er svær at få til at sidde stille på en stol, men ser man bort fra det, er han i høj grad skoleklar. Her tror jeg faktisk at hans fodboldtræning har været fantastisk, for ud over at rende rundt og blive forpustet, så lærer man jo at modtage en fælles besked, tie stille og vente på at det bliver ens tur. Der er mange gode kompetencer at lære der.
Daniel har mistet sine krøller. Har jeg fortalt det? De er ikke kommet tilbage efter vi klippede ham helt korthåret da han fik lus. Er det ikke mærkeligt? Han er nu stadig en køn dreng (og enhver so synes bedst om sine grise)
Tillykke til Daniel og næste år gør jeg det bedre. Både julen, fødselsdag og det hele. Det lover jeg.
