Jeg tror, at jeg vist plejer at skrive en slags årsstatus med opsummering af året der gik.. og bla. bla. bla. men det gider jeg ærligt talt ikke. Selvom 2011 var et ok år, så synes jeg det var præget af vandskade, rod og snavs, håndværkere, gråd og tænders gnislen. Og alt for lidt sjov!
Så mine ønsker for det nye år er:
- Mere motion (som i: jeg skal i gang med at løbe 3 gange om ugen igen)
- Mindre sul på kroppen (kommer nok af sig selv når jeg opfylder 1.)
- Mere sjov med min mand (både af den virkeligt sjove s-slags, men også bare nogle fridage ham og jeg alene)
- Mere sjov med børnene (planlægning må være nøgleordet)
- Se mere til mine forældre (den bliver svær, men jeg vil gøre en indsats)
- Mere sjov på arbejdet (hmmm…?)
- Tjene nogle ekstra penge (det ønsker jeg mig hvert år, men jeg mangler stadig den helt store ide til hvordan man skaber penge uden den store indsats – anyone?)
- Mere styr på finanserne (når vi nu er i den boldgade, er den nemmeste måde at få flere penge jo at bruge færre. Så jeg vil indføre et månedligt økonomitjek)
- Mere tid til vennerne (eller rettere: højere prioritet)
- Mere spontanitet
Godt nytår!